Den 27. september afholdt vi det, der endte med at blive sæsonens største trækplaster i Valhalla, nemlig medlemsmødet om kolonihaveindsatsen.
108 spørgelystne medlemmer havde tilmeldt sig mødet, hvor cand.jur. Ditte Jensen kom med sin erfaring med og fortolkning af regler og fremgangsmåde i forhold til overbebyggelse og ulovlig helårsbeboelse.
Ditte Jensen har som lovet på mødet eftersendt linket https://pkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/93132e9c-aa8a-4db1-b7d8-8303e2dd1df3 til den omtalte afgørelse fra Planklagenævnet, hvor det er anført:
”Nævnet bemærker hertil, at det afgørende er, hvorvidt bygningerne er egnet til ophold og ikke klagerens faktiske anvendelse af bygningerne” (min understregning).
Lokalplan 182 var gældende i perioden 25. januar 2021 – 27. oktober 2021. Det betyder, at
byggetilladelser efter 27. oktober 2021 følger reglerne i vores tinglyste deklaration (max 50 m² beboelse).