Sker der overhovedet noget?
Ja – det gør der, men det går langsoooomt, men der er proces i sagen, og vi er kommet i god dialog med Ballerup Kommune.
Der går en skillelinjen ned midt mellem den nordlige og sydlige del af Odins Allé, faktisk går den lige mellem brandvejen mellem C og E -vej og selve E-vej, det er nemlig det højeste punkt, og derfor løber vandet derfra enten mod øst mod højspændingsengen (fase 1) eller mod vest mod Harrestrupvej (fase 2), og så Jættevej (fase 3).
Den lille sø nord for den gamle containerplads (nu affaldsplads) skal renoveres, der fældes en stor del af bevoksningen (og erstattes med lavere bevoksning) samt at der laves en jordvold omkring søen for derved at lave et forsinkelsesbassin.
Bag søen foran Valhalla laves der et forsinkelsesbassin, helst på engen øst for søen, men det skal vi i dialog med Ballerup Kommuner om.
Ved den lille sø (ja, den findes faktisk) bag I-vej 2, 4 og 6 laves der ligeledes volde og et forsinkelsesbassin, der drænes til søen. Samtidig fældes en del af træerne der skygger for parcellerne omkring.
Der laves forsinkelsesbassiner langs Odins alle, særligt omkring A-vej 2,4 og 6, der laves et bassin på B-vej med dræn ned til dette. Yderligere laves der forskellige mindre dræn løsninger spredt ud over området.
Men meget mere information, når planen endeligt er vedtaget af Ballerup Kommune.