Glædelig jul | Omegnens fritidshaveforening

Omegnens fritidshaveforening

OF Harrestrup

← Tilbage til nyheder

Glædelig jul

Udgivet den 12. december 2022

Kære medlem!

Bestyrelsen i OF Harrestrup vil gerne ønske alle foreningens medlemmer en glædelig jul og et godt nytår.

Det har været et travle år med lokalplan, udskiftning af vandmålere, dræningsprojektet for området, renovering af stolper ved indkørslen til Odins Allé, sommerfest og cafeaften, samt hele to generalforsamlinger. Og så har vi fået vores nye hjemmeside i gang, hvor du selv skal booke Valhalla og trailere.

Nu venter vi spændt på hvad 2023 har i vente til os, men vi kan allerede nu se, at der bliver mere dialog omkring ny lokalplan, mere arbejde omkring det kommende dræningsprojekt, diverse mindre renoveringer i Valhalla og i det gamle klubhus. Og så ser vi frem til at se jer alle til generalforsamlingen til marts og de øvrige kommende arrangementer.

Tak til alle, som bidrager til foreningen ved at deltage i arrangementer eller hjælper til som frivillig. Og en stor tak til Stefan, som er en uvurderlig hjælp for foreningen og bestyrelsen.

Vi ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår!

Bestyrelsen

  • John Steffensen C35 siger:

    Godt Nytår til bestyrelsen, I gør det godt fortsæt i samme stil.

    Tænker dog at bestyrelsesmedlemmet der tog referat fra den ekstraordinære generalforsamling er lige lovlig sent på den, eller er det mig der ikke kan finde det på hjemmesiden?

    Håbet det snart dukker op 🙂

  • Torben Lohfert C29 siger:

    Hej John

    Tak for din hilsen. Referatet ligger nu på hjemmesiden.

  • Skriv et svar